Vaccine – en stor succes

Vaccination anses for at være en af den moderne medicins største succeser, idet man ved enkle midler kan forebygge en række livstruende og invaliderende sygdomme. Forskning viser, at store vaccinationsprogrammer har medført en betydelig reduktion i børnedødeligheden. Og flere sygdomme, der tidligere har været en stor udfordring for folkesundheden, er blevet udryddet eller næsten udryddet ved, at store befolkningsgrupper er blevet vaccineret.

Der er for nylig kommet øget fokus på vaccination på grund af flere lokale udbrud af sygdomme, som kunne være undgået, hvis flere mennesker var blevet vaccineret. Lige nu er det et udbrud af mæslinger, der hyppigst bliver omtalt. Før mæslingevaccinen i sin tid kom til Norge, var der flere børn, der hvert år døde af sygdommen. Det sidst registrerede dødsfald var i 1989. Vaccinationens historie begyndte for over 200 år siden, hvor britten Edward Jenner i slutningen af det 18. århundrede lagde mærke til, at folk, der havde haft kokopper, ikke fik almindelige kopper. På dette grundlag lykkedes det ham at udvikle den første koppevaccine. Siden da har man kunnet udvikle nye vacciner mod flere og flere både gamle og nye sygdomme. I dag finder der mere end 25 gode vacciner. Princippet bag vaccination er, at man tager udgangspunkt i selve sygdommen. Til vaccineproduktionen bruger man normalt enten døde eller meget svækkede vira/bakterier, uskadeliggjorte bakterietoksiner eller man benytter sig af genteknologi. Vaccinen virker ved, at den stimulerer kroppens immunforsvar til at producere antistoffer mod sygdommen. På den måde bliver man immun over for sygdommen uden at have haft sygdommen. Der kan være bivirkninger ved vacciner, selv om de er sjældne. Nogle kan reagere allergisk på nogle af stofferne i vaccinen. En sådan reaktion kommer normalt inden for få minutter, og det er derfor, man skal vente cirka en halv time efter en vaccination, før man må gå. Andre kan opleve lidt ubehag i dagene efter en vaccination. Typiske symptomer er feber, utilpashed eller ømhed omkring injektionsstedet. Andre mulige bivirkninger bliver indberettet til myndighederne, som vurderer dem og nøje følger sagen. Der er en del vaccinemodstandere rundt om i verden: Mange nævner religiøse grunde til ikke at lade sig vaccinere. Andre er bange for bivirkninger. Nogle er imod alle former for vaccination, mens andre er imod enkelte vacciner eller vaccinationsprogrammer. Et forfalsket forskningsstudie fra 1998, der viste, at MMR-vaccine kunne give autisme, er blevet brugt over hele verden af skeptikere. Og der er stadig mange, der tror på studiets konklusioner. I Norge blussede modstanden op under den omfattende vaccination mod svineinfluenzaen.

Der findes en række konspirationsteorier om vacciner, men de er alle blevet afvist af forskningen, den ene teori efter den anden.

Produktionen af vacciner foregår under ekstremt kontrollerede forhold hos de største og mest avancerede lægemiddelvirksomheder. Kontrolrutiner og tests er af højeste kvalitet, så de vacciner, der kommer på markedet, er så sikre som overhovedet muligt. Derudover har de lokale myndigheder deres egne kontroller af vaccinerne, hvilket giver en ekstra tryghed og sikkerhed for vaccinernes effektivitet.

Vaccinernes største succes, nemlig udryddelsen af sygdomme, er truet på en række områder. Vacciner forhindrer det enkelte individ i at få sygdommen, men det store mål med massevaccinationer er at udrydde selve sygdommen. Dette er man lykkedes med i forhold til nogle få sygdomme. Blandt andet er den dødelige og vansirende sygdom kopper udryddet. Det første skridt på vejen er at opnå flokimmunitet. Dette betyder, at hvis rigtig mange er vaccineret, når sygdommen ikke frem til de få, der fx af medicinske årsager, ikke er blevet vaccineret. Man arbejder også målrettet på at udvikle nye vacciner og er fx kommet langt med at udvikle en malariavaccine, der hvert år dræber millioner af mennesker, selv om der her er mange udfordringer. Det samme gælder en vaccine mod HIV, hvor det hidtil har vist sig vanskeligt at finde sikre og effektive vacciner. Der arbejdes også intensivt for at forbedre vaccinen mod tuberkulose, BCG. Man har fået fornyet håb som følge af udviklingen inden for genteknologien.

Sundhedsmyndighederne i alle lande opfordrer til at opnå så høj en vaccinationsprocent som muligt for at opnå flokimmunitet, og målet er at udrydde så mange sygdomme som muligt. Dette kræver, at alle skeptikere modtager en god og kvalitetssikret information. Vaccination giver store fordele for såvel den enkeltes sundhed som sundheden i verden i forhold til den meget lave risiko, vaccinen medfører. Man må appellere til mennesker overalt i verden om at udvise solidaritet for at sikre et godt helbred for alle på vores klode.