Slagtilfælde – minutterne tæller

Den globale sygdomsbyrde forandrer sig hele tiden. For bare få år siden var det infektionssygdommene, der dræbte flest mennesker i verden, men i de seneste år har de såkaldt ikke-smitsomme sygdomme overtaget førstepladsen over sygdomme, der tager flest liv. Et stigende antal rygere og ændringer i livsstilen får skyld for en stor del af årsagen. Fælles for de to sygdomme – hjertesygdomme og slagtilfælde – der årligt kræver flest liv, er, at de primært rammer blodårerne i kroppen. I dette blogindlæg ser vi nærmere på slagtilfældet.

a people diagnose the earth

Fælles for disse sygdommene, der rammer blodårerne, er den hyppigste årsag åreforkalkning, eller aterosklerose, som det hedder på latin. Ved åreforkalkning bliver den indvendige side af blodårerne skadet og de ‘reparerer’ sig ved, at der dannes fedtaflejringer på indersiden. Risikofaktorer for at dette sker er høj alder, rygning, højt blodtryk, diabetes og et højt kolesteroltal.

Artery problem with clogged arteries and atherosclerosis disease medical concept with a three dimensional human cardiovascular system with blood cells that blocked by plaque buildup of cholesterol as a symbol of vascular diseases.

På dette billede ser du fedtaflejringen i gult. Disse ligger på indersiden af blodårerne.

Slagtilfælde er en fællesbetegnelse for sygdomme, der fører til en varig forstyrrelse i blodforsyningen til en del af hjernen. I de allerfleste tilfælde, ca. 85-90 %, er det en blodprop, mens hjerneblødning ikke er så almindeligt. Blodpropperne kan enten blive dannet lokalt i hjernen (trombe) eller ved, at en prop vandrer fra enten hjertet eller fra blodårerne i halsen og videre op til hjernen (embolus).

Brain stroke : 3d illustration of the vessels of the brain and causes of stroke

Det mørke område viser den del af hjernen, der har mistet blodforsyningen.

Uanset om det er en blødning eller en blodprop, der er årsag til slagtilfældet, vil det medføre, at en større eller mindre del af hjernen mister sin blodforsyning, og hjernecellerne i det aktuelle område dør. Det er det, der giver symptomerne, der kan være meget forskellige alt efter, hvilken del af hjernen, der er ramt. Hvis man har mistanke om, at en selv, eller en person i nærheden, har fået et slagtilfælde, er det vigtigt at komme til lægge så hurtigt som muligt. Dette gælder også, selv om symptomerne skulle forsvinde hurtigt igen, for det kan nemlig være en advarsel. En god huskeregel kaldes FAST:

Face (ansigt): Prøv at smile. Hvis din mund er skæv, eller en af mundvigene hænger nedad, kan det være et slagtilfælde.

Arm: Prøv at strække begge armene, for så at dreje håndfladerne opad. Hvis en af armene sænker sig, er urolig eller ukoordineret, kan det være tegn på et slagtilfælde. Lammelser, følelsesløshed og nedsat kraft i den ene halvdel af kroppen er almindelige symptomer på et slagtilfælde.

Snakke: Har dine evne til at tale forandret sig? Hvis du taler uklart eller har problemer med at finde de rigtige ord, kan det være tegn på et slagtilfælde.

Tid: Ved mistanke om slagtilfælde, bør du blive indlagt på sygehus hurtigst muligt. Ring efter en ambulance.

Hurtig behandling og en hurtig rehabilitering er meget vigtigt ved et slagtilfælde. Nogle kan blive næsten raske igen, men for andre vil skaderne på hjernen medføre varige mén. Det er imidlertid muligt at træne sig op igen – helt eller delvist. Og selv om slagtilfælde er mest almindeligt hos mennesker over 70, kan det ramme i alle aldre. Man skal derfor hellere søge lægehjælp en gang for meget end en gang for lidt.