Skovflåten kan smitte dig med borrelia

Skovflåten (Ixodes ricinus) er en mide, der hører til blandt spindlerne sammen med bl.a. edderkopperne. Skovflåten er altså ikke et insekt.
Der er flere og flere mennesker i Nordeuropa, der stifter bekendtskab med flåten. Det sker i takt med, at vintrene bliver stadig mildere. Flåten lever af at suge blod fra dyr og fugle (og mennesker) og er berygtet for at kunne sprede forskellige sygdomme, hvor borreliose/Lymes sygdom er den bedst kendte. Sygdommen skyldes bakterien Borrelia burgdorferi, der har skovflåten som vært. Det er den mest almindelige type vektorbårne infektion i Europa, og sygdommen har flere stadier.

 

De fleste mennesker, der enten er blevet bidt af en skovflåt, eller har set den, har i de fleste tilfælde set en voksen hunflåt med det karakteristiske lille sorte hoved og en stor blågrå bagkrop fyldt med blod. Hvis flåten får lov til at være i fred, mens den suger blod, vil den til sidst frigøre sig fra værten og grave sig ned i jorden, hvor hunnen lægger sine æg. Når æggene klækker, vil de små larver, der er ca. 1 millimeter store, finde en vært, hvorfra de suger blod et par dage, før de lader sig falde til jorden. I løbet af de næste par måneder omdannes larven til en nymfe, der igen vil forsøge at fæstne sig på en vært. Når nymfen har suget blod, begynder den sin proces med at modne til en voksen skovflåt. Både larver og nymfer kan suge blod fra mennesker, men de er vanskeligere at opdage på grund af deres størrelse, og fordi de nemt falder af, hvis man fx kløer sig. Man antager, at det er flåtnymfer, der tegner sig for de fleste smittetilfælde med borrelia, og ikke de voksne flåter.

 

Borreliabakterien kan kun smitte mennesker og dyr via skovflåten, og det kan tage op til en måned, før man begynder at mærke sygdomstegn. Borreliabakterien blev opdaget så sent som i 1982, men selve sygdommen Lyme borreliose/Lymes sygdom, blev beskrevet i midten af 70’erne, da der var en ophobning af børn, der havde fået akut ledbetændelse/artritis i byen Lyme i Connecticut, USA. Ledsmerter som følge af infektion i leddene er et af de tidlige symptomer på sygdommen.

 

Lymes sygdom/borreliose kan opdeles i tre stadier: tidlig lokaliseret infektion, dissemineret infektion, tidlig fase og dissemineret infektion, sen fase.

 

Tidlig lokaliseret infektion er kendetegnet ved et karakteristisk udslæt kaldet erythema migrans, der viser sig som en rød ring omkring selve bidstedet. Det er ikke alle inficerede, der får dette udslæt, og andre kan få det flere steder på kroppen. Feber, almen svækkelse og hovedpine er andre symptomer, der viser sig i de tidlige stadier. Hvis sygdommen ikke behandles, kan den gå over til en såkaldte dissemineret infektion, tidlig fase, hvor flere organer kan blive påvirket af betændelse. Det er mest nervesystemet og hjertet, der påvirkes, men der er store variationer. Hvis man har gener/symptomer gennem mere end et år, kaldes stadiet for dissemineret infektion, sen fase, der primært viser sig som symptomer fra nervesystemet såsom træthed, depression og lammelser, men også ledsmerter.

Denne mere kroniske form har fået øget opmærksomhed i de senere år, og der forskes i dag meget på området.

 

Diagnosen stilles normalt via en blodprøve, men i nogle tilfælde er der behov for en rygmarvsprøve eller en prøve fra et af de betændte led. Behandlingen foregår med antibiotika, selvom man både diskuterer type og varighed. Da skovflåten også kan være bærer af andre typer af bakterier, anbefaler man generelt et bredspektret antibiotikum som Doxycycline eller Amoxicillin. Under alle omstændigheder skal behandlingen påbegyndes og overvåges af en læge, så snart diagnosen er stillet.