Modermærkekræft – malignt melanom

Som navnet fortæller, er der tale om en ondartet tilstand, som alle frygter. Ikke mindst alle os, der er glade for de mange positive og vigtige sider ved solen.

Modermærkekræft er en type kræftsvulst, der opstår i hudens pigmentproducerende celler. Tilstanden er oftest forbundet med lys hud og overeksponering for UV-stråler.
Hyppigheden af maligne melanomer i Norge er blandt de højeste i verden, og antallet er stigende. Omtrent 1.500 personer får årligt diagnosen malignt melanom i Norge.

Modermærkekræft er den hyppigste kræftform i Norge for personer mellem 15 og 54 år, men er nu i stigning hos dem, der er over 60 år. Kræftformen er dobbelt så almindelig i Syd-Norge som i Nord-Norge.

Hos kvinder var modermærkekræft tidligere mest almindelig på læggene, mens den nu er mest almindelig på ryggen og overkroppen hos både mænd og kvinder.

Risikofaktorer
Den største kendte risikofaktor for at udvikle modermærkekræft er lys hud i forbindelse med overeksponering for UV-stråler. Risikoen stiger med antallet af solskoldninger. Særligt ses der en sammenhæng mellem et stort antal solskoldninger i barndommen og udviklingen af modermærkekræft.

UV-stråler kan ødelægge pigmentcellernes arveanlæg, hvilket kan medføre, at disse celler senere i livet begynder at dele sig og vokse ukontrolleret.

Det er vigtigt at være klar over, at modermærkekræft ikke nødvendigvis opstår i de områder af kroppen, der har været mest udsat for solen.

Fire stadier
Modermærkekræft inddeles i stadier fra nul til fire, der bestemmes ud fra, hvor dybt i huden modermærket sidder, om kræftcellerne har spredt sig til lymfesystemet og om de har spredt sig til andre organer.

De tidligste stadier har en god prognose, mens stadie fire, som betyder spredning til andre organer, er meget alvorlig og kan have en dårlig prognose.

Der findes også pigmentproducerende celler i slimhinder (mund, næse, tarmvæg, vagina) og øjne, som betyder, at malignt melanom også kan opstå disse steder, men i så fald kaldes det ikke for modermærkekræft.
Symptomer


Modermærkekræft kan opstå i modermærker, som man allerede har, eller i nye modermærker. De fem bogstaver ABCDE er en huskeregel for symptomerne på modermærkekræft:

A står for asymmetri, som vil sige, at modermærket ikke er ens over det hele, så den ene del af modermærket ikke er et spejlbillede af den anden del.
B står for Border (grænse), som tager udgangspunkt i, at ondartede modermærker ofte har ujævne grænser.
C står for colour (farve). Ondartede modermærker kan ændre farve, ofte over mod mørkeblå eller sort.
D står for diameter, da ondartede modermærker ofte bliver større.
E står for Evolving (forandring) da modermærker, der ændrer udseende, bør blive undersøgt. Man bør også have mistanke til modermærkekræft i modermærker som klør, svier eller bløder.

Hvis modermærkekræft opstår som et nyt modermærke, vil dette ofte vokse hurtigt frem og adskille sig fra resten af modermærkerne.

Behandling og forebyggelse
Behandling af modermærkekræft består i at fjerne alle mistænkelige modermærker plus et par millimeter ud i den normale hud, og derefter undersøge disse i mikroskop. I modermærker, hvor der påvises modermærkekræft, er man nødt til at fjerne mere af huden rundt om samt i dybden.

Lymfeknuderne, der dræner området, skal også tjekkes, da dette vil kunne fortælle noget om, hvorvidt kræften har spredt sig. Videre behandling består af strålebehandling og kemoterapi.

Personer med kendte, arvelige tilfælde af modermærkekræft i familien og personer med store modermærker (større end to cm), bør undersøges regelmæssigt af en hudlæge. Unge under 18 år bør undgå solarier, og det gælder især for personer med lys hud, rødt hår, fregner, mange modermærker eller hvor der er kendte tilfælde af modermærkekræft i familien.

Ved solbadning bør man undgå solens intensive perioder samt bruge minimum solfaktor 15 med beskyttelse mod både UVA- og UVB-stråler. Solcreme giver ikke fuldstændig beskyttelse mod UV-stråler, og man bør undgå at sole sig midt på dagen, når solen er stærkest.

Nye modermærker hos personer over 40 år bør altid undersøges.

Undersøgelse og diagnostik
Modermærkekræft diagnosticeres ved at fjerne mistænkelige modermærker og undersøge dem i mikroskop. For at undersøge modermærket kan man inspicere det omhyggeligt i godt lys eller bruge et dermatoskop (en slags forstørrelsesglas) for at undersøge huden.

Et mistænkeligt modermærke kan fjernes hos den praktiserende læge. Hvis der bliver påvist modermærkekræft, ønsker man at tjekke for spredning.

I så fald foretages der normalt ultralydsundersøgelse af lever samt de lymfeknuder, der dræner det område, hvor modermærkekræften er lokaliseret. Derudover tages der et røntgenbillede af lungerne.
Årsag
Modermærkekræft er oftest forbundet med lys hudtype og overeksponering for UV-stråler.
Der ses en stor sammenhæng mellem antallet af solskoldninger, især i barndommen og ungdomsårene, og udvikling af modermærkekræft.
Personer med lys hudtype som bliver rød og ikke brun ved solbadning og personer med rødt hår og fregner er ekstra udsatte.
Også personer med mange modermærker, store modermærker eller kendte tilfælde af modermærkekræft i familien bør blive tjekket jævnligt.
E stort forbrug af solarium antages at øge risikoen. Har man tidligere haft modermærkekræft, vil man have en større risiko for at få modermærkekræft igen.

Prognose
Prognosen afhænger af, hvor dybt ned i huden modermærket med kræft sidder, og om kræften allerede har spredt sig, når den bliver diagnosticeret.

Modermærkekræft inddeles i stadier fra nul til fire. Stadierne bestemmes ud fra, hvor dybt i huden modermærket sidder, om kræftcellerne har spredt sig til lymfesystemet og om kræften har spredt sig til andre organer.

Stadie nul giver den bedste prognose, og stadie fire den dårligste prognose.

Modermærkekræft, der opdages tidligt, og som ikke har spredt sig, har en god prognose, og den forventede fem års overlevelse er 90 procent. 80 procent bliver helbredt, hvis modermærket bliver fjernet.

Stadig flere får diagnosen modermærkekræft, og stadig flere bliver behandlet. Har man fået diagnosticeret modermærkekræft, har man større risiko for igen at få det senere i livet, og man bør derfor følges nøje.

Der er sket store forbedringer i behandlingen de seneste år. Korrekt kirurgisk primærbehandling kurerer 80-90 procent, mens 10-20 procent oplever tilbagefald.

Der er også sket betydelige ændringer i behandlingen af et metastatisk malignt melanom de sidste 1-2 år grundet kliniske erfaringer med nye medikamenter.

Fakta om føflekkreft

  • Modermærkekræft er en type kræftsvulst, som opstår i de pigmentproducerende celler (melanocytter) i de øverste hudlag.
  • Kræften kan opstå i allerede eksisterende modermærker eller i nye modermærker.
  • Modermærkekræft er oftest forbundet med lys hud og overeksponering for UV-stråler.
  • Modermærkekræft kan opstå overalt på kroppen, men er mest almindelig på ryggen og overkroppen hos både mænd og kvinder.
  • Modermærker, som forandrer udseende eller nyopståede modermærker, bør blive undersøgt af en læge og eventuelt fjernet.