Cartoon viruses characters vector illustration organism biology. Isolated cartoon viruses characters on white background. Funny vector graphic infection cartoon viruses characters bacteria ugly.

Mere om antibiotika og antibiotikaresistens

Antibiotika og antibiotikaresistens kan hurtigt blive abstrakte begreber, og det kan virke lidt mærkeligt, at den medicin, du får af din læge, kan have en større betydning end bare at sikre, at du forhåbentlig (men sandsynligvis ikke) bliver hurtigere rask. Hvad er sammenhængen mellem en forkølelse og fremtidige superbakterier? For at besvare spørgsmålet med det samme: Det er bakterierne, der udvikler resistens, ikke os mennesker. Ordet resistens kommer fra latin, ”resistere”, der betyder at stå imod. Så på samme måde, som vi bruger antibiotika til stå imod med over for bakterier, så udvikler bakterierne forsvarsmekanismer (for der er flere typer) mod antibiotika. Nogle bakterier kan også udveksle den slags ”forsvarshemmeligheder” indbyrdes.

Bakteriestamme der er blevet resistent mod vektor fra antibiotisk medicin

Bakteriestamme der er blevet resistent mod vektor fra antibiotisk medicin

Det er grunden til, at lægen forsøger at tage en prøve fra det område, hvor der er bakterier. Så kan disse dyrkes frem i laboratoriet, og man udsætter bakterierne for forskellige slags antibiotika for at se, hvilke der virker, og hvilke der ikke virker. På den måde kan man behandle så målrettet som muligt. I forbindelse med valget af antibiotika har du måske hørt om begreberne ”smalspektret” og ”bredspektret”.

Som nævnt i forrige blogindlæg findes der mange forskellige typer af antibiotika. De forskellige typer virker på forskellige måder. For nemheds skyld kan man sige, at de smalspektrede antibiotika kun virker på nogle typer af bakterier og virker på en specifik måde, mens de bredspektrede virker på mange forskellige måder og derfor kan bruges mod flere typer bakterier. Det er disse virkningsmekanismer eller angrebspunkter, som bakterierne bliver modstandsdygtige overfor. Målet er derfor at være så målrettet som muligt for at undgå, at bakterierne ”lærer” mere end nødvendigt.

Cartoon viruses characters vector illustration organism biology. Isolated cartoon viruses characters on white background. Funny vector graphic infection cartoon viruses characters bacteria ugly.

Så hvis din læge først tager en prøve fra dig og venter på svaret, før du eventuelt får antibiotika, så betyder det, at lægen gør sit arbejde godt. Og det samme gør hun, hvis hun giver dig en smalspektret antibiotika. Som tommelfingerregel kan man skelne mellem de smalspektrede og bredspektrede antibiotika alt efter, hvor mange gange man skal tage dem. Skal du tage en eller to tabletter om dagen, er det som oftest bredspektret, men hvis du skal tage tre eller fire stykker, er din antibiotika smalspektret.

Disse indlæg er meget forenklede, men WMC håber, at dét med antibiotikaresistens er blevet lidt klarere. Der er bakterier overalt, og hvis man ikke længere kan behandle infektioner, så vil næsten al moderne medicinsk behandling være en højrisikosport. Så vær videbegærlig, og spørg din læge, næste gang du er hos lægen med en infektion – det betyder noget.