Immunforsvaret – en kamp for at overleve

Årets influenzasæson er ved at være overstået og dermed også lyden af nysende og hostende mennesker i vintermånederne. Der er nogle, der har undgået årets influenza, da de er blevet vaccineret i efteråret, mens andre har haft brug for antibiotika til at hjælpe deres immunforsvar – kroppens eget forsvar mod sygdomme.

Sick couple catch cold. Man and woman sneezing, coughing. People got flu, having runny nose.

Det er altafgørende for selve livet at have en form for immunforsvar, og så godt som alle levende væsener har et immunforsvar, selv planter. Immunforsvaret er konstant på vagt for at beskytte kroppen mod sygdomme som fx infektioner. Det består af flere komponenter. For at forklare immunforsvarets opbygning, kan man opdele det i det medfødte immunforsvar og det erhvervede immunforsvar. De to systemer arbejder sammen som ét, men det medfødte immunforsvar forbliver mere eller mindre det samme gennem hele livet og minder meget om det tilsvarende system hos de fleste dyr og planter (!). Derimod fortsætter det erhvervede immunforsvar med at udvikle sig, så længe vi lever. Immunforsvaret er også unikt for hvert menneske – selv tvillinger har ikke helt det samme immunforsvar.

Både vores gener og det miljø, vi lever i, inklusive vores levestandard, har stor betydning for udviklingen af immunforsvaret. Der er ikke nogen forskning, der viser, at en bestemt slags fødevarer eller kosttilskud i sig selv kan styrke immunforsvaret. Faktisk er der flere mennesker på verdensplan, der har brug for at svække deres immunforsvar fremfor at styrke det – mere om dette emne senere.

Immune system concept as an open white blood cell with a boxing glove emerging as a health care metaphor for fighting disease and infection through the natural defense of the human body.

Det medfødte immunforsvar består af fysiske barrierer som fx huden eller tarmvæggen samt af inflammation og celler, hovedsageligt hvide blodlegemer. Svaret fra det medfødte immunforsvar er hurtigt og effektivt, men ikke så målrettet. Det reagerer på same måde, uanset hvad der har forårsaget sygdommen eller skaden. Den fysiske barriere, som huden, er vært for millioner af bakterier, hvoraf de fleste er uskadelige. Men hvis nogle af de mere farlige bakterier kommer ind i kroppen, vil det fremkalde et inflammatorisk svar, der bl.a. vil medføre en stigning i antallet af hvide blodlegemer. Det inflammatoriske svar vil blive forklaret mere detaljeret senere.

Origin of Cells of immune system. Medical benefit, the study of immunology. Vector design elements.

De hvide blodlegemer er vigtige komponenter i både det medfødte og det erhvervede immunforsvar. De er alle skabt af de samme stamceller, primært i knoglemarven.

Et andet træk ved det medfødte immunforsvar hos de fleste pattedyr er, at det aktiverer det erhvervede immunforsvar. Det erhvervede immunforsvar består af lymfocytter, der er en særlig type af hvide blodlegemer. Der er to hovedtyper af lymfocytter; T-celler og B-celler. Som nævnt tidligere er immunsvaret fra det medfødte system det samme, uanset typen af skade eller infektion. Derimod er cellerne i det erhvervede immunforsvar mere sofistikerede, og nogle af T- og B-cellerne fungerer som huske-celler i forhold til hver bakterie eller virus, der trænger ind i kroppen. De deltager ikke i kampen mod bakterierne, de husker (genkender karakteristika i bakteriens eller virussens overflade, såkaldte antigener) og gør det muligt at udføre mere målrettede angreb, hvis den samme bakterie eller virus kommer tilbage. Det er denne immunologiske hukommelse, som benyttes i vacciner, hvor der indsprøjtes harmløse versioner af bakterier og virus, så immunforsvaret kan genkende dem.

Som nævnt samarbejder det medfødte og det erhvervede immunforsvar konstant, og det medfødte immunforsvar stiller op med den første forsvarslinje og udfører meget af ‘det beskidte arbejde’, mens det erhvervede immunforsvar giver et målrettet og effektivt svar på enhver trussel, som det tidligere har været udsat for. Et overaktivt immunforsvar, eller immunrespons, kan i sig selv være skadeligt for kroppen, som det ses med autoimmune sygdomme og allergier. For bedre at forstå dette, vil vi kigge nærmere på inflammation og den inflammatoriske reaktion. Indtil da bør du ikke bekymre dig for meget om styrken af dit immunforsvar – det er sandsynligvis helt i orden.