Hjertekrampe – angina pectoris

Vi kan velsagtens glæde os over, at nogle af de sundhedsmæssige problemer, vi kan komme ud for, ofte hænger sammen med vores livsstil – og altså ikke bare skyldes held eller uheld.

På den måde kan man i en vis udstrækning være sin egen lykkes smed med hensyn til sin sundhed. Og særligt når det gælder hjerte-/karsygdomme er der mange risikofaktorer, som man med den rigtige viden kan tage højde for.

Det gælder med andre ord om at lære at leve bedst muligt med sig selv – ikke mindst, hvis man har gener eller en livsstil, der ikke harmonerer med ønsket om at undgå sygdom.

Caregiver talking with happy man in the wheelchair in a nursing house
Følgende gælder os alle sammen: At dem, der er fysisk inaktive, har dobbelt så høj risiko for at udvikle hjerte-/karsygdomme sammenlignet med dem, der er fysisk aktive – og det gælder både mænd og kvinder.

Hjertekrampe – angina pectoris
Angina pectoris er en tilstand, hvor hjertet ikke modtager tilstrækkeligt ilt. Tilstanden kendetegnes ved anfald af brystsmerter.

Hjertemusklen er en stærk og vigtig muskel, der kræver konstant tilførsel af blod og ilt fra sine små blodårer. Hvis nogle af disse årer, oftest på grund af åreforkalkning, ikke kan levere tilstrækkeligt med blod, reduceres hjertemusklens adgang til ilt.

Hos personer med angina pectoris kan sådanne anfald komme i perioder, og dette udløser brystsmerter af op til 15 minutters varighed.

Vi skelner mellem stabil og ustabil angina pectoris. Ved stabil angina pectoris opstår brystsmerterne under aktivitet og aftager ved hvile. Ved ustabil angina pectoris kan brystsmerterne opstå uafhængigt af aktivitetsniveauet, altså også i hvile.

Risikofaktorer er arv, rygning, overvægt, diabetes, højt blodtryk og et højt kolesteroltal. Alder er også en vigtig risikofaktor, hvor vi ser en øget hyppighed hos mænd over 40 år og hos kvinder over 50.

Ved mistanke om angina pectoris er det vigtigt blive undersøgt hos lægen, da tilstanden disponerer for alvorlig hjertesygdom såsom hjerteanfald.

Symptomer på hjertekrampe
Brystsmerter af klemmende eller snørende karakter, som varer i op til 15 minutter, er klassiske symptomer.

Typiske symptomer på angina pectoris er ubehag eller smerte lokaliseret bagved brystbenet, som udløses af fysisk anstrengelse, og som forsvinder igen inden for 2-15 minutters hvile.

Selve brystsmerterne beskrives ofte som klemmende og snørende, og nogle kan føle smerter, der stråler ud til hals, kæbe eller venstre skulder/arm.

Kvinder kan oftere end mænd få andre symptomer med variabel smertetærskel, smerter under brysterne, hjertebanken eller skarpe, stikkende smerter som ikke altid ligner de klassiske symptomer.

Ældre personer og patienter med diabetes har ofte symptomer som anstrengt vejrtrækning, svaghed og tilbøjelighed til at komme til at svede.

Anfaldene udløses lettere ved anstrengelse efter et måltid, og når det er koldt udenfor. Derfor kan det fx være noget af en prøvelse at gå fra den varme stue direkte ud og hugge brænde i vinterkulden.

Behandling og forebyggelse af hjertekrampe
En sund livsstil og medicin er centralt ved både forebyggelse og behandling af angina pectoris. Det kan også blive aktuelt med et kirurgisk indgreb.

Målet med behandlingen er at stoppe den videre udvikling af åreforkalkningen og at stabilisere sygdommen.

Rygestop, en sund kost med kun små mængder usundt (mættet) fedt og moderat fysisk aktivitet er meget vigtige tiltag i ens egen behandling af angina pectoris.

Alle har også brug for en basal behandling med medicin. Blandt andet skal man have adgang til nitroglycerin, der fås både som tabletter, der lægges under tungen, og som spray. Lægen instruerer i, hvordan man skal bruge denne ved et anfald.

Herudover vil lægen sørge for, at man får den bedste behandling rettet mod tillægsfaktorer som for eksempel højt blodtryk, diabetes eller et højt kolesteroltal.

Hos nogle vil det være nødvendigt med et kirurgisk indgreb. En metode, der kaldes PCI, er en hurtig og effektiv metode, der ikke kræver narkose.

Her går man ind i hjerteårerne via andre blodårer – i armen eller låret – for at åbne den åre i hjertet, der er snævret til.

En anden kirurgisk metode er bypass-kirurgi. Det er en større hjerteoperation, der kræver fuld narkose, og hvor den indsnævrede åre erstattes af en rask åre.

Undersøgelse og diagnostik
Funny nurse woman listening heart isolated on white background

Diagnosen stilles i de fleste tilfælde efter en klassisk sygehistorie i kombination med et arbejds-EKG.

Det er først og fremmest den klassiske sygehistorie, der får lægen til at stille diagnosen. Som et ekstra værktøj kan patienten udføre et arbejds-EKG – en test, hvor man ser på hjertets aktivitet under fysisk anstrengelse (cykling på ergometercykel). Hjertespecialister tolker så EKG’et, som fortæller noget om, hvordan hjertet fungerer, når det belastes.

Hvis man har god virkning af nitroglycerinspray eller -tabletter under et anfald, vil dette yderligere styrke diagnosen.

Prognose for hjertekrampe
Angina pectoris disponerer for hjerteanfald og hjertesvigt, men med den rigtige behandling er prognosen god.

Prognosen afhænger af, hvor alvorlig sygdommen er, men en sund livsstil og optimal medicinsk behandling har oftest en god effekt på angina pectoris.

Det vigtigste, man selv kan gøre, er at holde op med at ryge. Ved en effektiv behandling er prognoserne gode – på både kort og lang sigt.

Ved alvorlig sygdom, eller hvis behandlingen har ringe effekt, er de alvorligste komplikationer hjerteanfald og hjertesvigt.

Fakta om Angina pectoris:

  • Hjertekrampe giver brystsmerter af klemmende eller snørende karakter.
  • Smerterne forsvinder normalt inden for 15 minutter.
  • Smerterne bliver værre ved anstrengelse og aftager ved hvile.
  • Nitroglycerin vil få smerterne til at aftage ret hurtigt.
  • Hjertekrampe skyldes forkalkning i de blodårer, som transporterer ilt til hjertet.

Retired woman with her walking stick