Hjerteflimmer – atrieflimmer

Hjerteflimmer forårsager hurtige og uregelmæssige sammentrækninger i hjertets forkamre, hvilket medfører, at blodet ikke pumpes videre, som det skal, og kan klumpe sig sammen til små blodpropper.

Hjerteflimmer, også kaldet atrieflimmer, medfører ofte uro/ubehag i brystet, hjertebanken, vanskelighed ved at trække vejret og træthed, men der er mange, der ikke oplever symptomer. Ved at undersøge patientens puls kan lægen ofte genkende den uregelmæssige puls, men man kan kun stille en sikker diagnose ved hjælp af EKG. Der findes en række forskellige behandlinger i form af medicin og/eller elektrisk stød, der kan genskabe den normale rytme. De fleste mennesker får kronisk medicinsk behandling, og langt de fleste skal fremover tage blodfortyndende medicin.

Hjertets elektriske impulser starter automatisk i højre forkammer (atrium), hvorfra det breder sig ud i hjertet til venstre forkammer og til begge hjertekamre (ventriklerne). Normalt fører én elektrisk impuls til en sammentrækning af forkamrene og dernæst til én sammentrækning i hovedkamrene og dermed til en pulsbølge. Ved hjerteflimmer er der derimod elektrisk kaos i forkamrene, og det medfører, at de ikke længere trækker sig sammen, som de skal.

Hjerteflimmer/atrieflimmer kan forekomme som lejlighedsvise anfald, der kan vare i en periode (dage eller måneder), eller tilstanden kan være kronisk. Forekomsten øges med alderen.

Symptomer på hjerteflimmer
Som nævnt er der mange mennesker, der kun oplever få gener af deres hjerteflimmer. Andre kan dog have symptomer, der opleves som ubehagelige og skræmmende. Mange bemærker ikke, at de har atrieflimmer, men de fleste har klare symptomer. De oplever ofte hjertebanken med en hurtig, ujævn og uregelmæssig puls og kan have svært ved at trække vejret. Næsten alle mærker, at de er mindre udholdende og problemerne er værre ved fysisk aktivitet. Tilstanden kan føre til både brystsmerter, svimmelhed, angst, indre uro og i nogle tilfælde til besvimelse. Mange mennesker oplever, at deres hjerteflimmer kommer og går – altså, at rytmeforstyrrelsen ikke er til stede hele tiden.

Behandling og forebyggelse
Hjerteflimmer behandles forskelligt alt efter, af hvor længe flimmeret har været til stede. I tilfælde af at hjerteflimmeret netop er opstået, skal patienten hurtigt på hospitalet. Hvis flimmeret har varet en til to dage, kan man hurtigt få hjertet tilbage til dets normale rytme. Dette gøres ved at sende et elektrisk stød gennem hjertet, såkaldt elektrokonvertering. Patienter, der får en sådan behandling, lægges først i narkose. Hvis hjerteflimmeret kommer i anfald, findes der teknikker, der kan få hjertekamrene til igen at slå normalt.

En teknik er at holde for næse og mund, mens man presser luften ud af sine lunger (Valsalvas manøvre). Andre kan opnå en virkning ved at udløse opkastningsrefleksen. Et andet kneb er at massere blodårerne på halsen, også kalde carotismassage.
Hvis hjerteflimmeret har varet i mere end to dage, skal blodet fortyndes, før man kan udføre en elektrokonvertering. Her behandles man med blodfortyndende medicin i to til tre uger, før man kan blive behandlet på hospitalet. Årsagen er, at man vil være sikker på, at der ikke er blodpropper i hjertet, når man behandler med et elektrisk stød. Hvis patienten har haft hjerteflimmer længe, vil elektrokonvertering ikke hjælpe, da flimmeret hurtigt vender tilbage. For disse patienter er det mest hensigtsmæssig at give medicin for at opnå normal puls samt blodfortyndende behandling.
En hyppigt anvendt metode til behandling af atrieflimmer er ablationsbehandling. Det er et indgreb, der kræver, at man går ind i hjertet med elektroder, hvor man forsøger at finde de elektriske baner, der er årsagen til det elektriske kaos og derefter ødelægge dem. Det kan være en effektiv behandling, men der kan forekomme tilbagefald, og behandlingen er meget ressourcekrævende. Mange patienter med hjerteflimmer har også hjertesvigt. Behandling af disse patienter er udfordrende, og der vil ofte være behov for en vurdering og behandling hos en hjertespecialist.


Undersøgelse og diagnostik
Hjerteflimmer giver et karakteristisk EKG.

Et elektrokardiogram (EKG) er en måling af hjertets elektriske aktivitet. En læge vil hurtigt kunne se, at der er tale om hjerteflimmer, hvis EKG’et bliver taget, mens patienten har symptomer. Før man tager et EKG, vil lægen ofte have en mistanke om hjerteflimmer, når patienten fortæller om sine gener og symptomer. Lægen vil også ofte tage blodtrykket og måle pulsen, lytte til hjerte og lunger og kigger efter tydelige vener på halsen og efter hævede ben.

 

Årsag til hjerteflimmer

Hjerteflimmer (atrieflimmer) kan have flere forskellige årsager.

Den hyppigste årsag til hjerteflimmer er hjertesygdom, der enten skyldes højt blodtryk eller skade på hjerte eller hjerteklapper. Efter angina og hjerteinfarkt opstår der ofte hjerteflimmer. Også lavt stofskifte, overvægt med fedme og diabetes øger risikoen for hjerteflimmer. Det samme gælder patienter med lungesygdomme som KOL. Alkohol er kendt som gift for hjertet, og et højt indtag kan også føre til hjerteflimmer. Hos næsten 30 procent finder lægen ingen klar og tydelig årsag. Hjerteflimmer hos 40-50-årige, der gennemfører store fysisk krævende løb og maratonløb, har fået stor opmærksomhed de sidste par år. Man er usikker på årsagen til, at yngre mennesker, der dyrker meget konditionstræning, oplever hjerteflimmer, men det antages, at store mængder blod ind i hjertet kan trykke på væggene i forkammeret og lave uorden i ledningsbanerne og derved udløse hjerteflimmer. Personer, der ellers har helt raske hjerter kan også have forbigående hjerteflimmer.
Ved kronisk hjerteflimmer er årsagen ofte en anden sygdom.

 

Prognose for hjerteflimmer

Prognosen afhænger af, om personens hjerteflimmer er forbigående eller ej.

I tilfælde af forbigående hjerteflimmer er prognosen god, og det går ofte over af sig selv. Hvis hjerteflimmeret er opstået som følge af en anden sygdom, kan det forsvinde, når årsagen bliver behandlet. Vedvarende hjerteflimmer er ikke sjældent en sygdom, man må leve med. Ubehandlet øger tilstanden risikoen for blodpropper og slagtilfælde. Ved behandling med blodfortyndende medicin er der en vis risiko for blødning.

 

Fakta om hjerteflimmer

  • Ved hjerteflimmer sker der hurtige og uregelmæssige sammentrækninger i hjertets forkammer.
  • Hjerteflimmer medfører normalt uro/ubehag i brystet, hjertebanken, tung vejrtrækning, træthed, men mange oplever ingen symptomer. Sikker diagnose foretages ved hjælp af EKG.
  • Der er forskellige behandlinger afhængigt af årsagen til hjerteflimmer.
  • Ubehandlet hjerteflimmer øger risikoen for blodpropper.