Galdesten – de største sten er ofte de bedste

Galdesten kan give stærke, forbigående smerter (smerter, som kommer og går) øverst i maven i højre side.  Smerterne kan være forbundet med kvalme og opkastninger.

Galdesten dannes i galdeblæren og består af udfældninger fra kolesterol og galdesalte. Hvor galdestenen sidder afhænger af størrelsen på galdestenen. De største sten er ofte de bedste, da de bliver liggende i galdeblæren og ikke trænger ud gennem galdegangsåbningen eller i galdegangene, hvor de kan blokere og give symptomer. Galdesten optræder hyppigere hos kvinder før overgangsalderen, men derefter er forekomsten hos mænd og kvinder omtrent den samme.

Symptomer

Galdesten er hos mange asymptomatisk og opdages tilfældigt i forbindelse med udredning af andre mavesymptomer. Galdesten, som blokerer galdeblæren kan give stærke forbigående smerter under højre ribben, som kan stråle op i højre skulder. Smerterne kommer og går i bølger som følge af, at galdeblæren trækker sig sammen og møder stor modstand, og man har svært ved at hvile sig. Et galdestensanfald opstår typisk, efter at man har indtaget et fedtholdigt måltid eller om natten. Smerterne kan være forbundet med kvalme og opkastninger. Hvis man derudover får feber og kulderystelser, er det oftest tegn på, at der er ved at opstå betændelse i galdeblæren.

 

Behandling og forebyggelse

Galdesten behandles først og fremmest med smertestillende medicin. Ved alvorlige eller gentagne anfald er kirurgisk fjernelse af galdeblæren den bedste behandling.

Galdesten, som ikke giver symptomer, behøver ikke behandles. Ved galdestensanfald gives der smertestillende og kvalmestillende medicin. Hos mange vil denne behandling være nok i sig selv, men på længere sigt vil den mest effektive behandling være at fjerne galdeblæren for at forhindre nye anfald og fremtidige komplikationer. Om dette gøres med det samme eller nogle måneder efter galdestensanfaldet afhænger af, hvor skadet galdeblæren er. Fjernelse af galdeblæren udføres ved en kikkertoperation eller åben operation (dvs. bughulen åbnes).

Hvis galdestenen sidder fast i galdegangene og ikke i selve galdeblæren, udføres der en undersøgelse, som hedder ERCP. Det står for endoskopisk retrograd cholangio-pancreaticografi, som betyder, at man ved hjælp af en slange, der føres ind gennem munden, ned i tolvfingertarmen og op i galdegangene, kan undersøge og eventuelt fjerne galdesten. Hvis galdestenen medfører betændelse i galdeblæren, gives der antibiotika og operation bør overvejes.

Operation mod galdesten anbefales ikke hos gravide under svangerskabet, fordi galdestenene som regel forsvinder efter fødslen, og fordi operation under svangerskabet er forbundet med øget risiko for komplikationer. For at forebygge galdesten kan man reducere overvægt og undgå meget fedtholdig mad og store måltider.

Undersøgelse og diagnostik

Galdesten vurderes ud fra klassiske symptomer og bekræftes med ultralyd. En blokeret galdeblære udskiller også stoffer i blodet, og dette kontrolleres med en blodprøve.

 

Årsag

Der er flere disponerende faktorer for galdesten, og frugtbare kvinder har højere risiko end kvinder efter overgangsalderen og mænd. Især under graviditeten har kvinderne øget risiko for at udvikle galdesten, da de hormoner, som er aktive under svangerskabet, gør at galdeblæren har sværere ved at trække sig sammen, end den ellers har. Overvægt, forhøjet kolesterol, galdesten i den nærmeste familie, østrogenbehandling af kvinder efter overgangsalderen, hurtigt vægttab (mere end 1,5 kg om ugen), tilstand med nedsat optagelse af galdesyre, eller øget destruktion af røde blodlegemer, kan alle være disponerende faktorer for at udvikle galdesten.

Galde dannes hovedsageligt i leveren og består af kolesterol, som blandes med gult og grønt farvepigment, som stammer fra nedbrydningen af gamle blodceller fra leveren. Galde hjælper med at nedbryde fedt og absorberes af tarmen og over i blodet. Leveren producerer og udskiller en liter galde om dagen, hvorefter halvdelen midlertidigt opbevares i galdeblæren, mens resten går direkte fra leveren og over i tolvfingertarmen via et netværk af kanaler (galdegangene). Galdeblæren trækker sig sammen for at presse galden ned i tolvfingertarmen ved fødeindtag, og især fed mad stimulerer galdeblæren til at trække sig sammen. Hvis en galdesten blokerer galdeblæren/galdegangene, møder galdeblæren stor modstand, når den trækker sig sammen, og det er smertefuldt. Hvis galdeblæren ikke får tømt sig, øges indholdet og væggene i galdeblæren strækkes. Det kan give dårlig blodtilførsel og irritere galdeblæren, hvorefter der kan opstå galdeblærebetændelse.

 

Prognose

Galdesten som giver klassiske symptomer og som ikke fjernes, giver øget risiko for nye anfald, og også for komplikationer ved fremtidige anfald. Symptomatiske galdesten, som ikke behandles med fjernelse af galdeblæren, giver en øget risiko for nye galdestensanfald. 25-50 procent vil udvikle komplikationer ved nye anfald. Her er der tale om betændelse i galdeblæren, galdegangene eller bugspytkirtlen.