En negativ røntgenscanning udelukker ikke nødvendigvis skader

Når vi bliver ældre, bliver vi desværre ikke kun klogere. Vi bliver også svagere, og det kan både omfatter synet og balanceevnen. Dette medfører, at flere ældre oplever at falde – for det meste mens de går.

elderly woman falling in bathroom ( focus at hand)

Sådanne små fald vil sjældent skade knoglerne på yngre mennesker. Men for ældre kan selv et sådant fald forårsage et brud eller en forstuvning. Én faktor, som øger risikoen for dette, er nedsat styrke i knoglerne (osteoporose). Dette er et udbredt fænomen, som er muligt at behandle, men som ofte først opdages efter, at skaden er sket. Der behøver tilmed slet ikke ske et uheld. Særligt i rygsøjlen, men også i bækkenet, kan osteoporose i sig selv, grundet den svækkede knoglestyrke, forårsage et brud. Risikoen for at opleve dette er omtrent 30 % for mænd og 50 % for kvinder. Heldigvis kan de fleste af disse brud nemt opdages ved en almindelig røntgenscanning, men dette er ikke altid tilfældet.

Radiologist checking an x-ray image on a view light box, unrecognizable person, medical assistance and healthcare concept

Når en ældre patient besøger sin læge efter en skade og fortæller om sine smerter, kan vedkommendes sygehistorie og en grundig fysisk undersøgelse (lokalisering og fremprovokering af smerte) gøre meget. Men det kan være meget svært for en læge at danne sig et klart billede, og med en negativ røntgenscanning kan konklusionen være, at der ikke er nogen skader på knoglerne. Nogle eksperter antager, at op mod en tredjedel af alle knogleskader på rygraden ikke opdages. Uden en passende rehabilitering kan dette forårsage smerter og delvis immobilitet gennem længere tid, og daglig brug af smertestillende medicin øger i sig selv risikoen for at falde.

Elderly patient waiting on her walker

Så, hvad kan man gøre for, at det ikke skal gå helt galt? Røntgenscanninger er nemt tilgængelige og for det meste tilstrækkeligt. Derfor anvendes denne metode først, men er ikke nødvendigvis følsom nok til at opdage brud. Nogle brudlinjer er svære at se på en røntgenscanning (uanset hvilken teknologi der anvendes), eftersom det blot kan være små revner uden forskydninger. Andre degenerative processer kan desuden have ændret knoglens udseende i så høj grad, at læger kan være ude af stand til at skelne mellem en ny og en gammel skade. Derfor, hvis der er tvivl om røntgenscanningens pålidelighed, kan der være behov for yderligere diagnosticering – omgående eller inden for kort tid.

Yderligere diagnosticering betyder i dette tilfælde computertomografi (CT) og magnetisk resonans scanning (MR). CT er i stand til at detektere selv små revner i knoglen, men udsætter også kroppen for mere stråling end konventionelle røntgenbilleder. Hvis der for eksempel er mistanke om en mulig revne i lårhalsen, bør der foretages en fokuseret CT-scanning. En MR-scanning kan ikke diagnosticere brudlinjer, men kan vise forstuvninger, som kan tyde på en læsion. Dette kan især være en hjælp til at skelne mellem en ny og en gammel skade. Bortset fra at der kan være restriktioner i forhold til, hvem der er egnet til at blive MR-scannet, så afgiver en MR-scanning ingen stråling.

cheerful male doctor examining feet x-ray

For at opsummere: Hvis der er usikkerhed omkring eventuelle læsioner i knoglen, så bed om at blive diagnosticeret udover konventionel røntgenscanning. Acceptér ikke længerevarende immobilitet uden omhyggelig diagnosticering af bagvedliggende årsager. Desuden, for at beskytte os mod knoglebrud, er det vigtigt i god tid at blive diagnosticeret for og, hvis nødvendigt, behandlet for osteoporose.
Men det er en anden sag.